Ring nu:
70 27 01 74


Katalog Skiferie Valmorel



















Børneskiskole



En dansk SKI TOTAL guide på holdet giver dig som forældre tryghed for, at der udover skilæren, altid er en voksen til stede, der kan hjælpe med at oversætte, give et trøstende knus eller bare være en at dele de spændende nye oplevelser med. Fra tre-stjernet og opefter, er holdene med fransk- og engelsktalende skilærere. Alle hold varer 6 x 2,5 time med start søndag formiddag.

For at ugen på skiskole bliver en god og sjov oplevelse for alle, er det vigtigt, at dit barn kommer på det rigtige hold. Det forudsætter, at I er så objektive som muligt i bedømmelsen af barnets niveau. Der bliver lavet tests i ugens løb, så er barnet bedre end forventet eller gør barnet fremskridt væsentligt hurtigere end de øvrige på holdet, flyttes de automatisk til et andet hold. Har I tidligere løbet på ski i Frankrig og har barnet taget ESF skitesten og fået et diplom, er det nemt at finde barnets niveau. Se henvisningerne til ESF-nålen herunder.

CLUB PIOU PIOU med dansk SKI TOTAL guide
For børn fra 3 til 6 år. Her leger børnene sig til de grundlæggende skiteknikker. De lærer at gå med skistøvlerne på, glide sidelæns på skiene, tage ski-elevatorbåndet og lave slalom mellem Piou Piou figurerne. Når trætheden melder sig hygges der indendøre.

BJØRNEHOLDET med dansk SKI TOTAL guide
For børn fra 7 til 13 år. For begyndere og børn der kan tage ski-elevatorbåndet uden hjælp, lave sneplov og stoppe igen.

SNEFNUGGENE med dansk SKI TOTAL guide
For børn der selvstændigt kan tage en slæbelift, lave sneplov, svinge og stoppe igen. Også for børn som har taget skitesten og opnået “snefnug” nålen.

1. STJERNE med dansk SKI TOTAL guide
For børn der mestrer det elementære sving og som kan bremse med paralelle ski. Også for børn som har taget skitesten og opnået “1. stjerne” nålen.

2. STJERNE med dansk SKI TOTAL guide
For børn der kan svinge glidende eller med paralelle ski. Også for børn som har taget skitesten og opnået “2. stjerne” nålen.

3. STJERNE
For at deltage på holdet skal barnet kunne svinge med paralelle ski. Også for børn som har taget skitesten og opnået “3. stjerne” nålen.

BRONZE STJERNE
For børn der har opnået “bronze stjerne” ved skitesten og kan lave kortsving på en stejl piste og som vil lære at stå i alle sneforhold.

GULD STJERNE
For børn der har opnået “guld stjerne” ved skitesten og kan lave kortsving, storslalom og små hop.

KONKURRENCE
For børn der virkelig kan og vil noget med deres skiløb. Der stilles høje krav til barnets tekniske skimæssige kunnen på dette hold.

SNOWBOARD
For børn der vil prøve kræfter med udfordringerne på snowboard, er der hold for alt fra begyndere til konkurrence.

Book børnenes og din egen skiskole sammen med din rejsebestilling >>


SKI TOTAL A/S - Solsikkevej 15 - 4930 Maribo - Tel.: 70 27 01 74 - Kontakt  - Reg. i Rejsegarantifonden nr. 1716

Forbehold for prisændringer og tastefejl.


Website udviklet af Cre'Aid
Foto: SKI TOTAL & Karoline Tiara Lieberkind
Copyright © SKI TOTAL A/S - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.